Conradsborg

Ringsted herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Sørups hovedbygning er opført i 1909 ved arkitekt G. Tvede efter en brand. Den kom til at bestå af to fløje, en vestfløj og en sidefløj mod nord. Hertil føjedes 1938 endnu en søndre sidefløj. Alle bygningerne, som er i eet stokværk med kælder, er opført af røde mursten med rødt tegltag. 
ccccccccccccccccccccc                                                  

Baroniet Conradsborg 
1672-1713 Baroniet Conradsborg ved Ringsted blev oprette af gods, som var samlet af Bolle Luxdorph. Han var en opkomling, der blev ceremonimester og endte som gesandt i Stockholm. Efternavnet er en omskrivning af Løgstrup. Han var indehaver af flere godser, bl.a. Rosengård, Sørup og Sandbygård. Luxdorph var gift anden gang med Amalie Adeler (død 1712), og hun drev godserne, fra han døde 1698.
1698-1713 Da hun døde, arvede datteren Hedevig Ulrikke Bollesdatter Luxdorph, som 1713 blev gift med Adam Christoffer Knuth (ejer af bl.a. gården Adamshøj fra 1713), som i 1714 fik grevskabet Knuthenborg. Hedevig Ulrikke døde i 1720 
1713-1736 Adam Christoffer greve Knuth driver konens gods og overtager det også, da hun dør. 
1736-1743 Adam Christoffer greve Knuths anden hustru var Ide Margrethe Reventlow. Hun overlevede ham i 20 år, var gridsk og samlede gods, og i 1738 fik hun kongelig tilladelse til at indgå mageskifte med sig selv! Dette bevirkede, at bl.a. grevskabet Knuthenborg på Lolland og Rosengård med bøndergods i Kværkeby ikke længere var kongelig båndlagt.
1743-1784 1743 får hun af Sørup (8 bøndergårde),  Sandbygård (med 16 bøndergårde) og Rosengård, syv landsbykirker og mere end 800 tønder hartkorn bøndergods oprettet baroniet Conradsborg. Hun får det oprettet med patent 2/8 1746  til sin yngste søn Conrad Detlev Knuth, der tillige ejede Rudbjerggård, Gottesgabe og Fredsholm. Den ældste søn arvede grevskabet Knuthenborg, den næstældste fik baroniet Chrsitiansdal med Ålholm slot på Lolland, så moderen sørgede godt for sine sønner. Baroniet Conradsborg var på i alt næsten 1200 tdr. hartkorn. 
1784-1797 Conrad Detlev Knuth døde først 1805, men overdrog baroniet til sin søn Adam Christoffer Conradsen baron Knuth 1784. Gældsætningen blev dog så stor, at Baroniet blev solgt på aktion i 1797. 
1797

Baroniet blev solgt ved auktion for at fremskaffe kapital til at udrede gælden. Restkapitalen blev substitueret i et fideikommis, der oprettedes 1797.

 

Sørup 
1348-1381 Sørup ligger i Vetterslev Sogn, Ringsted Kommune. Hovedgården, der i sit første anlæg måske er fra 1200-tallet, var oprindeligt en landsby, som hørte under kronen. 

1381-1398 Den første kendte ejer var væbneren  Jacob Nielsen, der nævnes til Sørup  i en række breve 1381-88 og førte 3 blade i sit våben. En af gårdene i landsbyen må da være blevet en større gård. Om Jacob Nielsen bestyrer krongodset eller om han ejer gården selv, vides ikke.
1398 1398 træffes Peder Jensen Sparre, men der er måske nu flere væbnergårde i Sørup. Efter ham tegner ejerforholdene sig nemlig meget uklart. 
1398-1421 Allerede samme år og formentlig også 1421 nævnes Torbern Pedersen Sparre af Sørup. 
1419-1425 1419 nævnes Karl Nielsen (Gris). 
14251453  Fra 1425 (eller 1431) -1436 nævnes Jep Jensen, muligvis af den på Keldstrup i Slagelse herred bosatte slægt. Han efterfulgtes af sine sønner Jens og Per Ibsen, der 1453 nævnes til Sørup.
1451-1456 Alerede 1451 nævnes dog også Aage Paris til Sørup, men hvorledes hans tilknytning har været, er ganske uklarl. Muligvis er forklaringen på de mange uoverensstemmelser, at der i virkeligheden her som andetsteds kan have været mere end een væbnergård i samme by.
1456-1485 Fra 1456 nævnes gentagne gange til Sørup Christoffer Jensen Basse (død senest 1494), der i forvejen ejede hovedgården i Vetterslev.    
1485-1510 Efter ham fulgte sønnen Basse Christoffersen (død senest 1560), senere landsdommer over Sjælland. 
1510-1530 En af dennes sønner Christoffer Basse skrev sig 1527 af Sørup, som han dog næppe har ejet før faderens død, tidligst 1555. 
1530-1582 Efter ham fulgte en anden søn af Christoffer Basse,  Erik Basse (død tidligst 1582). 
1582-1642 Den sidstes søn Peder Basse (død 1639) overtog Sørup, som han forbedrede meget, bl.a. ved med kongens tilladelse at nedlægge den sidste rest af Sørup by. Da hans sønner døde unge, var han sidste mand af slægten, og Sørup gik i arv til kvindelinien og opdeltes. 
1642-1650 Arvingerne solgte Sørup til Elisabeth Gyldenløve. 1642 forhandledes om salg af godset til Christian IV, men handelen kom ikke i stand.
1650-1672  I de følgende år kom den større halvdel af Sørup i admiral Kjøn Jochum Grabows (død 1667) og hustruen Anne Steensens (død 1680) besiddelse. Hun solgte 1672 sin part (70 tdr. hartkorn). Der var 1651 17 gårde i sognet. De 8 hørte under Sørup.  
1672 -1698 Kgl. Majestæts etats- og ceremonimester Bolle Luxdorph var den nye ejer. Han forenede senere Sandbygård og Rosengård med Sørup. 
1698 -1743 Datteren Hedvig UlricaLuxdorh gift med kammerherre Adolph Christopher greve Knuth arvede godserne.
1743 -1796 Knuths søn af andet ægteskab Conrad Detlev grev Knuth fik gjort godset til en del af baroniet Conradsborg bestående af Sandbygård, Sørup og Rosengården. Det endte med, at baroniet blev opløst.
1797-1813 Sørup solgtes 1797 ved auktion for 69.000 rdl. (ca. 65 tdr. hartkorn fri takst og ca. 131 tdr. hartkorn bøndergods) til Jens Dahl.   
1813-1828 Han afhændede gården til justitsråd, cand. jur. Heinrich Callisen (død 1853).  
1828-1881 Han solgte 1828 Sørup til Thor Muus (død 1880).  
1881-1907 Dennes søn, ritmester W. H. Muus (død 1907) arvede den. Efter hans død solgte enken gården for 565.000 kr. 
1907-1918 Køber var Frederik greve Brockenhuus-Schack til Giesegård, der 1918 solgte besiddelsen for 1.280.000 kr. 
1918 Køber for en meget kort periode var P. Madelung.   
1918-1923 Denne videresolgte købet til Justus Ulrich (før ejer af Ravnstrup).   
1923-1949 Denne skødede 1923 Sørup for 800.000 kr. til godsejer W. Harrsen (død 1947).   
1949-1981 Efter dennes død solgtes den 1949 til A/S Sørup gods ved Højgård for 1.675.000 kr.      
1981-2000 Derpå hed selskabet Sørup Avlsgård A/S ved Ole Christiansen.  
2000- Ole Christiansens enke Lene Christiansen leder selskabet, der driver hovedbygningen som hotel. Sørup Gods er på 350 hektar. 

Sørups hovedbygning. 

Rosengård 
1340-1364 Kværkeby hovedgård, den senere Rosengård (Kværkeby Sogn i Ringsted Kommune), er en gammel gård, som går helt tilbage til 1340, da navnet på gården var Kværkebygård og Nicolaus Jønsen de Querkeby eller Nicolaus Jonsson eller Niels Jensen sad på gården. Han var formodentlig Ringsted Klosters lensmand.

1364-1536 Hovedgården hørte under Ringsted Kloster, som til tider havde lensmænd på godset. I begyndelsen af det 15. århundrede fik gården uofficielt navn efter den adelsslægt som beboede den. Tetze von dem Rosengarten - fordansket til Rosengård, Tetz Rosengård var lendsmand 1414 . Gården vides derefter at have været beboet af Niels Bryde, som i 1481 var formand for et Stikkenævn på Sjællandsfar Landsting, Rosengaard samt Kværkebys 31 gårde, 1 ødegård og 3 penninghuse hørte under Ringsted Kloster indtil Reformationen, hvor alt blev inddraget under Kronen.

1536-1664 Efter reformationen bliver godset krongods,  og omkring 1567 var gården beboet af en Jacob Skriver. I 1625 blev den bolig for kaptajn Anthoni Flores. Rosengård var ca. 4 gange større end gennemsnittet af Kværkebys andre gårde og i den “gamle matrikel” af 1662/64 ansloges den til godt 30 tdr. hartkorn.
1664-1685 Den kongelige majestæt var kommet i gæld til sin slagter og sin køkkenskriver og måtte betale med naturalier, og nogle af kongens gårde bl.a. Rosengård overgik til køkkenskriveren Hans Olufsen - en typisk krigsspekulant. Hans enke og arvinger beholdt gården indtil 1685, hvor de måtte afhænde den på grund af afgifter til kronen. 
1684 -1698 Kgl. Majestæts etats og ceremonimester Bolle Luxdorph til Sørup blev den nye ejer. Hermed blev Sandbygård forenet med Sørup og Rosengård. Da Amtsskriveren Simon Madsen, som boede på Rosengård døde, tilså Bolle Luxdorph gården året efter og benyttede lejligheden til at søge om sædegårdsfrihed. Dette afslås af Rentekammeret.
1698 -1743 Datteren Hedvig UlricaLuxdorh gift med kammerherre Adolph Christopher greve Knuth arvede godserne.
1743 -1796 Knuths søn af andet ægteskab  Conrad Detlev grev Knuth fik godset gjort  til en del af baroniet Conradsborg bestående af Sandbygård, Sørup og Rosengården. Det endte med, at baroniet blev opløst. En af grundene til den store gæld, der var årsag til baroniets opløsning, var, at der var anvendt midler til opmåling og udskiftning af Rosengårds jorder, som lå i fællesskab med Kværkebys nu 26 gårde, således at hver af disse mindre gårde i 1792 fik præcis 5 tdr.htk. hver, og Rosengårds jorde blev samlet ét sted. Gårdene blev liggende i Kværkeby, mens den tilliggende jord kom til at ligge strålende ud til alle sider - en såkaldt stjerneudskiftning, som man stadig ser. Frich Haagen var forpagter af gården i 1787, da der var folketælling den 1. juli. Han boede på gården sammen med noget familie og havde 5 tjenestefolk ansat
1797-1806  I slutningen af 1700 købte Landvæsenkommisær Lars Larsen Rosengård for 46.000 rigsdaler.  
1806-1816 I 1806 solgte han den til P.O. Andersen af slægten fra Lindholm.  
1816-1832 Denne solgte gården til Løjtnant Pingel, der var ejer indtil 1832.  
1832-1866 Herefter købte Hilarius Kalchau gården for 44.000 rigsdaler.  
1866-1888 Endelig blev Rosengård med afbyggergården Bedstedgård samt nogle boelsteder og huse solgt i 1866 for det femdobbelte beløb til den første ejer af slægten Suhr, som besad gården i flere generationer, Johannes Theodor Suhr.
1888-1920 Hans søn hed også Johannes Theodor Johansen Suhr. Selve Rosengårds areal var 456 tdr. land ager og eng, samt 389 tdr. land skov og mose.
1920-1933 Johannes Theodor Johansen Suhrs enke Eva Suhr drev herefter gården.
1933-1968 Hun efterfulgtes af Erik Johansen Suhr.
1968- Godset blev herfetr til et selskab,  Rosengaard I/S ved Bent Engelsborg Olsen. Rosengård Gods er på 173,3 hektar.  

Hovedbygningen er opført af familien Suhr i 1869, men gennemgribende ombygget 1941.